|
Det utrolige skete - Københavns Miljø- og teknikudvalg besluttede sig for at nedsætte hastigheden fra 60 km til 50 km på strækningen fra Valby Langgade til Folehaven.
Ovenikøbet vil der blive bygget både sideheller og midtbaneheller.

|
 Begejstringen var stor hos alle erhvervsdrivende og i samarbejde med gruppe for Vigerslevs Forskønnelse blev der søndag stablet et spontan arrangement på benene.
|
|
Alle forbipasserende blev søndag mellem kl. 14-16 budt på glögg ude foran caféen. Dagli Brugsen gav klejner og pebernødder.
 Pizzariaet gav pizzastykker og Bagergården stillede op med kager og brød.
|
En rigtig festlig dag og med den - en stor tak til Lokalavisen, der med kraftig mediedækning, breve til politikere og ikke mindst invitation til politikere til at besøge Vigerslev har skabt opmærksomhed om sagen og været med til at omsætte politikernes ord til handling. |